Hånd med poker kort og chips

Omaha Hi-Lo regler – alt du behøver at vide

Pokerspillet Omaha er en populær pokervariant, som du kan finde i de fleste online casinoer. Selvom kortspillets historie er forholdsvis ukendt, så er der en teori, som synes mere populær end andre. Denne fortæller, at pokerspilleren Robert Turner introducerede spillet til William "Bill" Walter Boyd, der var manager af pokerrummet i det berømte Golden Nugget Casino i Las Vegas. Ifølge denne historie blev Omaha senere introduceret i casinoet som ”Nugget Hold’em”.

Omaha er som et kortspil tæt beslægtet med Texas Hold’em, som er den mest populære pokervariant i verden. Der forekommer dog nogle forskelle, og en af disse er, at spillere modtager fire kort i Omaha, hvorimod spillere kun modtager 2 kort i Texas Hold’em. I Omaha er det desuden gældende, at spillere altid skal benytte præcis to af deres fire tildelte kort samt tre fælleskort fra bordet. Inden for Omaha findes der forskellige varianter, og i denne artikel fokuserer vi på varianten Omaha Hi-Lo.

Hvordan spiller man Omaha Hi-Lo?

Enhver hånd i pokerspillet Omaha består af flere runder, hvor spillere kan satse på deres pokerhånd. For at give et overblik over, hvordan en hånd i Omaha afvikles, har vi lavet en generel beskrivelse af spillets gang nedenfor.

Pre-flop

Til at starte med placeres dealer-knappen foran den næste spiller. Nu skal de to bordpositioner til venstre for dealer-knappen foretage obligatoriske indsatser, der kaldes ”small blind” og ”big blind”. De garanterer, at der er en pulje at spille for. Nu uddeles kortene, og det er herefter spilleren til højre for dealer-knappen, der er først til at agere. Derefter fortsætter handlingen med uret rundt om bordet. Afhængig af hvilke handlinger, der er foretaget tidligere i en pokerhånd, kan spillere vælge mellem handlingerne check, bet, call, raise eller fold. Når alle spillere har enten matchet indsatsen eller foldet deres hånd, afsluttes denne indsatsrunde.

The flop

Nu uddeles der tre fælleskort med billedsiden opad, som alle spillere ved bordet kan benytte i kombination med deres egne fire kort. Nu starter endnu en indsatsrunde for de resterende spillere, og det er nu spilleren til venstre for dealer-knappen, der er først til at agere.

The turn

Der uddeles et fjerde fælleskort på midten af bordet, og dette efterfølges af endnu en indsatsrunde for spillerne, der stadig er med i hånden.

The river

Nu uddeles det femte og sidste fælleskort, og herefter starter den sidste indsatsrunde.

Showdown

Alle spillere, der matchede den sidste indsats, skal nu vise deres kort. I Omaha skal spillere benytte nøjagtig to af deres fire holdne kort samt tre af de fem fælleskort, for at danne deres endelige pokerhånd. Puljen tildeles nu til de vindende spillere.

Reglerne i kortspillet Omaha Hi-Lo

Som vi tidligere har nævnt, skal spillere benytte præcis to af deres egne kort samt tre af fælleskortene for at danne en pokerhånd. Grunden til, at vi nævner dette igen, er, at mange spillere ikke er klar over det, når de først starter med at spille Omaha!

I varianten Omaha Hi-Lo er der faktisk to vindende hænder, hvilket adskiller sig fra de fleste andre pokervarianter. Den stærkeste hånd vinder halvdelen af puljen, vurderet efter de normale håndrangeringer i poker. Den svageste hånd bestemmes også fra de klassiske håndrangeringer, men her gælder det om at have den lavest mulige hånd. En lav hånd skal bestå af fem kort, der alle har en værdi på under otte. I denne sammenhæng tæller et es som et. Hvis der ikke er nogen kvalificerende lav hånd, går hele puljen til spilleren med den stærkeste hånd.

Som du kan se, ændrer reglen med to vindende hænder dynamikken i spillet, da der pludselig er mere, som hver spiller skal overveje.

Hvordan afgøres den lave hånd i Omaha Hi-Lo?

I modsætning til evalueringen af den stærkeste hånd vurderes en lav hånd fra det højeste kort og ned. Der er dermed næsten det stik modsatte af den stærkeste hånd. En lav hånd skal dog kvalificeres for at være gældende. Det betyder:

  • De fem kort i hånden skal alle have en værdi på under 8.
  • I en lav hånd har et es værdien 1.
  • En lav hånd kan ikke indeholde et par.

”Hvad sker der, hvis min lave hånd indeholder en flush eller en straight?” En flush og en straight er ikke gældende for lave hænder, og derfor vil de ikke ”ødelægge” en lav hånd. Det betyder, at den bedst mulige lave hånd i Omaha Hi-Lo er A, 2, 3, 4, 5. Lad os kigge på et eksempel af evalueringen af en lav hånd.

Eksempel

Spiller: A♠, 3♥, 6♠, 10♣ Fælleskort: 4♦, 5♥, 7♥, Q♣, K♦

Spilleren skal benytte nøjagtig to af deres fire kort samt tre af de fem fælleskort. Det gør, at spillerens lave hånd er A♠, 3♥, 4♦, 5♥, 7♥. Da alle kortene har en værdi under otte, og der ikke indgår et par, opfylder hånden kravene for en gyldig lav hånd.

Eksempel på en hånd i Omaha Hi-Lo

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan en hånd med to spillere evalueres.

Spiller A: A♦, 2♥, K♣, K♥ Spiller B: 3♣, 4♦, 6♥, 7♠ Fælleskort: A♣, 3♦, 5♥, 9♦, K♠ I dette eksempel er begge spillere nået til showdown. Nu evalueres deres stærkeste hånd og deres svageste hånd ved at kombinere to af deres kort på hånden og tre fælleskort.

Høj hånd

Spiller A: K♣, K♥, K♠, 9♦, 5♥ Spiller B: 3♣, 3♦, A♣, K♠, 7♠ For den høje hånd vinder spiller A, da hans tre ens er stærkere end spiller B’s par.

Lav hånd

Spiller A: A♦, 2♥, 3♦, 5♥, 9♦ Spiller B: A♣, 3♦, 4♦, 5♥, 6♥ Da spiller A har 9♦ på hånden, er han ikke kvalificeret til en lav hånd. Spiller B har dog en gyldigt lav hånd med kortværdier under 8 og ingen par. Det betyder, at puljen i dette tilfælde deles mellem spillerne.

Omaha Hi-Lo-tips og -strategier

Hvis du er vant til at spille Texas Hold’em, skal du ændre fokusset en smule, når du spiller Omaha Hi-Lo. Da du kan vinde med både lave og høje hænder, er det vigtigt at identificere, hvilke starthænder der er stærke i Omaha Hi-Lo.

Et es er et utroligt kraftfuldt kort i denne pokervariant, da det gælder både som det højeste og det laveste kort! Idet straight og flush ikke er gældende for lave hænder, er nogle af de bedste hænder at starte ud med A♦, 2♦ eller A♣, 3♣.

Da spillere skal bruge tre af de fem fælleskort,kan du hurtigt vurdere, om en lav hånd overhovedet er mulig. Hvis det laveste kort på bordet er 9 eller højere, så ved du, at en lav hånd ikke er mulig. I sådanne tilfælde afgøres vinderen af puljen udelukkende af den højeste hånd.

Det er også vigtigt at huske, at de fleste puljer i Omaha Hi-Lo deles. Det betyder, at du altid skal være opmærksom på potentielle lave og høje hænder i hver hånd.

Derfor er pokerspillet Omaha Hi-Lo værd at lære

Du har nu en god idé om, hvordan reglerne for pokervarianten Omaha Hi-Lo fungerer. Hvis du leder efter en ny udfordring eller bare variation inden for poker, kan Omaha Hi-Lo være værd at prøve. Der er mere taktik i spillet, da du både skal holde øje med mulighederne for høje og lave hænder. Dette gør spillet mere udfordrende og innovativt!

Hvis du gerne vil læse om forskellige strategier og taktikker, som du kan udøve ved pokerbordet, kan vi anbefale dig at læse artiklen: Poker strategi.

Ofte stillede spørgsmål om reglerne i Omaha Hi-Lo

Hvad er den bedste startende hånd i Omaha Hi-Lo?

De bedste starthænder i pokerspillet Omaha Hi-Lo indeholder et es samt to andre lavere kort. Det er endnu bedre, hvis dine fire kort indeholder lave kort i to af spillets kulører, da det kan lede til hænder som flush, straight og straight flush. Samtidig kvalificerer disse lave kort sig også til en lav hånd!

Hvad er den værste startende hånd i Omaha Hi-Lo?

I Omaha betragtes starthænder med tre ens, fire ens eller kort i samme kulør som dårlige. Det er, fordi du kun kan beholde to af dine startende fire kort. I Omaha Hi-Lo anses kort med mellemværdi også som dårlige som f.eks. 7♣, 8♦, 9♥, 10♦.

Hvad er forskellen mellem pokervarianterne Omaha og Omaha Hi-Lo Poker?

Din primære forskel er, at puljen i Omaha Hi-Lo deles ligeligt mellem den bedste høje hånd og den bedste lave hånd. Når du spiller almindelig Omaha, vinder spilleren med den stærkeste høje hånd hele puljen.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.