LeoVegasLeoVegas

Information om kongens nytårstale 2024

Information om kongens nytårstale 2024

”Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning.”

Sådan meddelte dronning Margrethe 2. af Danmark i sin nytårstale, at hun ville abdicere tronen til sin søn i 2024. Dette kom som lidt af et chok, da den tidligere danske dronning ofte havde udtrykt, at hun agtede at blive på tronen resten af sit liv..

Mange danskere ser med spænding frem til, at den nykårede kong Frederik 10. vil holde sin første officielle nytårstale den 31. december 2024. I denne artikel kigger vi nærmere på traditionerne og historien ved den danske kongelige nytårstale, samt hvad vi kan forvente vil blive nævnt i den nye konges første nytårstale.

Hvad er majestætens nytårstale?

I Danmark strækker traditionen omkring monarkens nytårstale sig helt tilbage til kong Christian 9., der fra starten af 1880’erne holdt en ”skåltale for fædrelandet”. Under kong Frederik 8.s regeringstiden blev denne årlige tale trykt i aviser og dagblade rundt om i landet, og i 1909 ytrede monarken for første gang den nu folkekære bøn i afslutningen af nytårstalen: ”Gud bevare Danmark”. Danskerne kunne i 1941 for første gang nyde nytårstalen hjemme i stuerne, da den blev transmitteret direkte i radioen, og i 1958 kunne man for første gang se kong Frederik 9. afvikle sin nytårstale på fjernsynet, da Danmarks Radio begyndte at tv-transmittere begivenheden.

I de sidste 52 år har dronning Margrethe 2. af Danmark holdt nytårstalen årligt fra Dronningens modtagelsesværelse i Christian IX's Palæ på Amalienborg i København, og det forventes, at hendes søn fortsætter denne tradition fremover. Det er store sko, som den nykærede konge skal udfylde, da nytårstalen – især under dronning Margrethe 2. – er blevet en utrolig folkekær årlig tradition for mange danskere.

”Dog tør jeg godt love, at man vil høre mig udtale ordene: "Gud bevare Danmark!". Det er et udsagn, som giver mig gåsehud hver eneste gang, jeg hører det.”

Dette er et citat fra bogen Kongeord fra 2024, hvor kong Frederik 10. beskriver nogle af hans visioner for den kommende regeringstid. Selvom der har været spekulation om, hvorvidt han ville bevæge sig væk fra denne folkekære bøn, så virker det her tydeligt, at denne del af traditionen fortsætter under hans regeringstid!

Hvornår holder kong Frederik 10. nytårstale?

Det forventes, at nytårstalen traditionen tro transmitteres live fra Christian IX's Palæ på Amalienborg i København klokken 18.00 tirsdag d. 31 december 2024. Det har længe været tidspunktet for denne årlige begivenhed, og der er ikke noget, der peger på, at det kommer til at ændre sig.

På dagen, hvor nytårstalen afvikles, tager et professionelt hold af tv-folk til Amalienborg for at omdanne omgivelserne til et tv-studie til transmissionen. I næsten alle årene, hvor dronning Margrethe 2. afholdt talen, blev talen holdt i Dronningens modtagelsesværelse, og det bliver interessant at se, hvor kong Frederik 10. vil afholde sine taler fremover. Normalt optages talen med et enkelt kamera, der langsomt zoomer ind på monarken, som talen skrider frem. Derudover står der et ekstra kamera parat, hvis det aktive kamera skulle gå i stykker.

Hvis du vil se kongens nytårstale live, kan du gøre det direkte på DR1 og TV 2 samt DRTV og TV 2 Play den 31. december klokken 18.00.

Dette sagde dronningen i hendes nytårstale i 2023

Dronning Margrethes seneste nytårstale blev af mange hyldet som en af hendes bedste og smukkeste nogensinde, og i denne sektion beskriver vi nogle af de vigtigste emner og temaer, som dronningen omtalte.

”Både jøder og palæstinensere i Danmark bliver bange, når telefonen ringer. Er der dårligt nyt om familien? De ukrainske flygtninge kender den samme angst.”

Dette citat høstede ros fra mange ledende journalister rundt om i Danmark, da det fokuserede på nogle af de største internationale konflikter lige nu. Dronningen omtalte dette med et skarpt fokus på en dansk synsvinkel, en vilje til at fremstå upartisk og med en utrolig mængde sympati. Mange mente, at det tydeligvis var en dronning, der havde et dybt kendskab til det danske folk, som kunne meddele sådanne konflikter med så meget mening og barmhjertighed.

”Vi er nødt til at forholde os til klimaforandringerne. Konsekvenserne er ikke kun fremtid. De er her allerede, og de er voldsomme. Nu må vi sammen finde håbet og viljen til at gøre noget.”

Klimaet er endnu et tema, som kan splitte holdningerne, og som dronningen talte til i sin nytårstale. Mange eksperter advarer om farende ved klimaændringer, og det, der splitter folk, er ofte, hvad grundene til klimaforandringerne er. Det var endnu et svært tema at snakke til, som de fleste mener, at dronningen håndterede godt og uden at tage en side frem for en anden.

Som noget af det sidste i sin nytårstale annoncerede dronningen, at hun ville abdicere tronen til sin søn, der officielt blev kong Frederik 10., tidligt i 2024. Det var selvfølgelig en nyhed, der ramte den danske befolkning lige i hjertet, da den folkekære danske dronning havde været den regerende danske monark i mere end fem årtier på det tidspunkt! Alt i alt blev hendes sidste tale mødt med masser af positivitet og beundring fra det danske folk, og nu kan vi se frem til, hvordan hendes søn vil tale til det danske folk gennem de årlige nytårstaler.

Hvad kan vi forvente, at kong Frederik 10. vil tale om i sin nytårstale?

Vores nye danske konge vil traditionen tro holde sin første nytårstale live fra Christian IX's Palæ på Amalienborg i København klokken 18.00 tirsdag d. 31 december 2024. Der er mange, der spekulerer på, hvilke emner og temaer som den danske konge vil berøre i sin første tale. I denne sektion ser vi nærmere på, hvad mange tror, at kong Frederik 10. vil inkludere i sin nytårstale til det danske folk.

I maj talte kong Frederik for første gang officielt som den danske monark, da der var statsbesøg i Sverige. Vi kigger lidt på nogle af emnerne i denne tale for at spekulere på, hvilke temaer kongen eventuelt vil tage op i sin kommende nytårstale. Der var fokus på fællesskabet og venskabet mellem Danmark og Sverige, og den danske konge nævnte endda, at danskeren Jon Dahl Tomasson for nylig var blevet landstræner for det svenske fodboldlandshold. Hans tale bød på både humor og sportsreferencer, så måske er det begge ting, vi kan forvente at se i den kommende nytårstale.

Det er sandsynligt, at de aktuelle konflikter i Mellemøsten bliver omtalt i kongens nytårstale i 2024. Der er bekymringer rundt om i verden i forhold til de optrappende og eskalerende begivenheder i denne del af verden, og det kan være et emne, der stadig er aktuelt at tale til den 31. december 2024. Mange forventer også, at klimaændringer fortsat er på programmet under den nye konge.

Kong Frederik 10. har gjort det klart, at han vil have sin egen facon at tale til folket på, men at han samtidig vil bevare meget af traditionen ved den royale nytårstale. Vi bliver nødt til at væbne os med tålmodighed for at finde ud af, hvad han specifikt vil tale om i sin første nytårstale som den danske monark!

Ofte stillede spørgsmål om kongens nytårstale 2024

Bliver det muligt at oddse på kongens nytårstale?

Du kan allerede nu finde odds på kong Frederiks nytårstale, og i den nærmeste fremtid præsenterer vi også forskellige odds her hos LeoVegas på denne traditionsrige årlige begivenhed. Sørg for at holde dig opdateret i vores sportsbook.

Har dronningen altid holdt sin nytårstale samme sted?

Traditionen tro er det Dronningens modtagelsesværelse Christian IX's Palæ på Amalienborg, der har lagt baggrund til nytårstalerne fra dronning Margrethe 2. Der er dog afvigelser til traditionen, og i 2014, 2015 og 2018 fandt nytårstalen sted i Havesalen på Fredensborg Slot.

Hvem skriver den royale nytårstale?

Det er en udbredt misforståelse, at den royale regent selv skriver sin nytårstale. Den første udgave af talen skrives faktisk i Statsministeriet af embedsmænd og taleskrivere. Denne udgave sendes til regenten, der nu kan lave deres egne rettelser, der efterfølgende skal godkendes af Statsministeriet.

Kan jeg oddse på andre begivenheder hos LeoVegas?

I vores sportsbook tilbyder vi væddemål på flere forskellige politiske og særlige begivenheder. Lige nu kan du f.eks. oddse på udfaldet af det kommende amerikanske præsidentvalg.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.