LeoVegasLeoVegas

Verdens mest succesfulde golfspillere

Golf har en yderst traditionsrig historie, og det er den dag i dag den ottende mest populære sportsgren i verden baseret på antallet af fans. Der er ofte mange penge på spil i store professionelle golfturneringer, og det har gjort sportsgrenen utrolig konkurrencepræget. Det har også betydet, at de bedste professionelle golfspillere har opnået et ekstremt højt præstationsniveau, og i denne artikel kigger vi nærmere på de bedste golfspillere i verden!

Hvem er de bedste golfspillere i verden lige nu?

Den højest rangerede professionelle mandlige golfspiller i verden lige nu er amerikaneren Scott Alexander Scheffler. Han har siddet på denne topplacering i golfverdenen i mere end 100 uger, og han har haft enorm succes i det seneste år. Han blev den første golfspiller nogensinde, der vandt den prestigefyldte golfturnering The Players Championship to år i træk i 2023 og 2024. Han vandt også en imponerende guldmedalje ved OL i Paris i 2024 og har i flere år befundet sig øverst på listen af de mest indtjenende golfspillere i verden. Scott Scheffler har virkelig formået at dominere herregolf i de senere år med sine fantastiske præstationer og turneringssejre!

Hos kvinderne er den nuværende toprangerede golfspiller den 26-årige amerikaner Nelly Korda. I 2021 vandt hun sin første Major-turnering, KPMG Women's PGA Championship. Hun gik igennem helbredsmæssige problemer i 2022, da hun fik konstateret en blodprop i armen, og det gjorde, at hun mistede titlen som verdens bedste kvindelige golfspiller. Hun har genfundet sit bedste form i 2024, og efter at have vundet sin anden Major-turnering med 2024 Chevron Championship er hun nu tilbage på toppen af verdensranglisten!

Den bedst placerede golfspiller hos herrerne i Danmark er lige nu det unge talent Nicolai Højgaard, der er nummer 30 på verdensranglisten. Han har indtil videre vundet tre golfturneringer på European Tour, og han anses vidt og bredt som Danmarks største golftalent.

Hos de danske damer er det Emily Kristine Pedersen, der lige nu indtager den bedste placering på verdensranglisten med en 85. plads. Hun har ligget oppe på plads nummer 65 tidligere, og i løbet af sin karriere har hun indtil videre vundet hele fem golfturneringer på Ladies European Tour.

De bedste mandlige golfspillere

Der er masser af konkurrence blandt de bedste herrespillere inden for golf, og det er amerikanske Xander Schauffele et tydeligt bevis på! Han formåede at vinde både PGA Championship og The Open Championship i 2024, og selvom han vandt disse to prestigefyldte golfturneringer, var det ikke nok til at overtage førstepladsen på verdensranglisten.

Den nordirske golfspiller Rory McIlroy anses af mange som en legende inden for golf, og han vinder stadigvæk masser af turneringer som en mere senior professionel golfspiller.Han er kendt for sit kraftfulde golfsving, og han har bl.a. allerede vundet golfturneringerne Hero Dubai Desert Classic, Zurich Classic of New Orleans og Wells Fargo Championship indtil videre i 2024!

De mest legendariske golfspillere i historien

Man kan ikke lave en liste over verdens bedste golfspillere nogensinde uden at nævne fænomenet Tiger Woods! I sin imponerende karriere har Tiger vundet hele 82 PGA Tour golfturneringer, 15 Major-golfturneringer, og han er blevet kåret som årets spiller i PGA Tour hele 10 gange. Derudover er han også den eneste spiller nogensinde, der har vundet fire Major-golfturneringer i træk. Tiger Woods er i sandhed en legende inden for golfverdenen.

Den tidligere professionelle golfspiller Jack Nicklaus anses af mange som den bedste spiller nogensinde. I løbet af sin professionelle karriere vandt han hele 117 professionelle golfturneringer, og han holder også rekorden for flest vundne Major-turneringer med hele 18 sejre! Han bragte det bedste ud af sine største rivaler såsom Tom Watson, Lee Trevuino og Arnold Palmer med sin utrolige talent og sin mentale styrke.

En af de allerbedste kvindelige golfspillere nogensinde var amerikaneren Kathy Whitworth. Hun var den første kvindelige spiller, der tjente mere end $1 million USD på LPGA Touren, og i løbet af sin karriere vandt hun hele 88 LPGA-turneringssejre. Hun vandt også seks Major-turneringer i sin karriere, og hendes præstationer inden for golf inspirerer stadig kvindelige spillere den dag i dag!

De bedste kvindelige golfspillere

En af de bedste kvindelige golfspillere lige nu er newzealandske Lydia Ko. I 2024 vandt hun Hilton Grand Vacations Tournament of Champions, som var hendes første turneringssejr på LPGA Touren siden 2022. Hun fulgte dette op med endnu en LPGA-turneringssejr i september 2024, hvor hun også vandt en guldmedalje i single golf ved OL i 2024 i Paris!

Den amerikanske golfspiller Lilia Vu er også blandt de allerbedste kvindelige spillere lige nu, og hun har i løbet af sin forholdsvis korte karriere indtil videre allerede vundet otte turneringssejre på LPGA Touren. Hun var ude med en skade i flere måneder i 2024, og hun imponerede ved at vinde turneringen Meijer LPGA Classic, som var hendes første golfturnering efter rygskaden.

Nanna Koerstz Madsen er lige nu en af de højest rangerede danske kvindelige golfspiller på verdensranglisten, hvor hun tidligere har været helt oppe på plads nummer 33. I sin succesfulde karriere har Nanna vundet hele fem Ladies European Tour-turneringssejre, og hun var den første danske kvinde, der vandt en turnering på LPGA Tour!

Ofte stillede spørgsmål om verdens bedste golfspillere

Hvem er den bedste danske golfspiller nogensinde?

Thomas Bjørn er uden tvivl en af de bedste danske golfspillere nogensinde. Han nåede helt op på tiendepladsen på verdensranglisten over bedste golfspillere i sin karriere, hvor han også formåede at vinde 15 turneringer på European Tour.

Hvem har skudt verdens længste hole-in-one?

Ifølge US Golf Register så blev verdens længste hole-in-one opnået af Mike Crean, der i 2002 skød en golfkugle direkte i hul på et par fem hul på 473 meter!

Kan jeg oddse på golf hos LeoVegas?

Vi tilbyder masser af odds og markeder på golf i vores sportsbook. Læs artiklen Guide til golf betting for at finde ud af mere om, hvordan du kan spille på golf hos LeoVegas.

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.