LeoVegasLeoVegas

Verdens største hestevæddeløb

Der er blevet afholdt forskellige former for hestevæddeløb i tusindvis af år, og arkæologer kan spore sporten helt tilbage til det antikke Rom og det antikke Grækenland. Senere blev væddeløb med fuldblodsheste populære blandt adelen og den britiske kongefamilie, og det medførte, at man refererede til sporten som ”Sport of Kings” (kongernes sport). I dag er hestevæddeløb forblevet utroligt populære, og det er derudover også blevet populært at oddse på udfaldet af hestevæddeløb hos online bookmakere.

I denne artikel kigger vi nærmere på de største hestevæddeløb i verden, og vi beskriver derudover nyere hestevæddeløb fra rundt om i verden.

Hvilke hestevæddeløb er de største i verden?

Hestesport er en stor del af kulturen i Storbritannien, og derudover kan man også finde flere af de største hestevæddeløb spredt rundt omkring i verden. Lad os kigge nærmere på nogle af de mest ikonsike og mest populære hestevæddeløb i verden.

Royal Ascot

Det er Englands mest traditionsrige og populære hestevæddeløb, og den royale familie er tit at finde blandt publikum. Begivenheden blev afholdt første gang i 1807, og her så Kong George III og Dronning Charlotte med fra tribunerne. Royal Ascot er i nyere tid blevet utrolig populær på grund af moden som observeres blandt publikum, hvor man finder masser af kendisser og modedesignere.

Grand National

Dette berømte steeplechase-løb (forhindringsløb) er det mest sete hestevæddeløb i verden. Man kan finde omkring 150.000 tilskuere på Aintree Racecourse i England, og derudover følger mere end 600 millioner mennesker løbet rundt om i verden! Ligesom Royal Ascot har dette hestevæddeløb en rig historie, og der er mange mennesker, som ikke følger andre hestevæddeløb, som stadig ser Grand National hvert år.

Melbourne Cup

Dette australske hestevæddeløb kendes også som ”The race that stops a nation” (racet, der lader en nation gå i stå), fordi det har været årsag til en helligdag i staten Victoria i Australien siden 1876. Med en samlet præmiepulje på mere end $8 millioner AUD har dette hestevæddeløb en af de største præmiesummer i verden! Det estimeres, at mere end 700 millioner mennesker i 120 lande følger hestevæddeløbet hvert eneste år!

Hestevæddeløbet Kentucky Derby

Kentucky Derby er det mest besøgte og sete hestevæddeløb i USA, og det afholdes årligt på Churchill Downs i Louisville, Kentucky, hvor det markerer afslutningen af Kentucky Derby Festival. Længden af løbet er 2 kilometer, og det er eksklusivt for 3-årige fuldblodsheste. Det er en af grundene til, at hestevæddeløbet har en legendarisk status, da heste kun har en enkelt chance i deres levetid til at vinde løbet!

Mange refererer til Kentucky Derby som "The Run for the Roses" (løbet efter roserne), opkaldt efter det tæppe af roser, som vinderen får over skuldrene. Traditionen stammer helt tilbage fra 1883, hvor kendissen Evander Berry Wall uddelte roser til damerne, der deltog i en fest efter hestevæddeløbet. Siden 1975 har hestevæddeløbet været begrænset til 20 deltagende 3-års heste i en vægtklasse på mellem 55 kg og 57 kg. Hvis du vil deltage i løbet, koster det dig den nette sum af $25.000 USD. Når det traditionsrige hestevæddeløb afholdes, er der omkring 150.000 mennesker på hestevæddeløbsbanen Churchill Downs, og mere end 16 millioner amerikanere følger spændingen hjemme fra stuerne! Gennem årene er præmiepuljen vokset i størrelse, og på nuværende tidspunkt er der hele $5 millioner USD på spil i hestevæddeløbet, der også kendes som ”The Most Exciting Two Minutes in Sports” – de 2 mest spændende minutter i sportens verden!

Andre store hestevæddeløb fra rundt om i verden

Det er ikke kun i USA og Storbritannien, at store hestevæddeløb finder sted. Nedenfor kan du se en række andre bemærkelsesværdige hestevæddeløb fra rundt om i verden.

Copenhagen Cup

Dette danske hestevæddeløb byder på masser af historie og tradition. Det blev først afholdt tilbage i 1928, og det er det største og mest prestigefyldte travløb for varmblodsheste. Hestevæddeløbet afholdes årligt på Charlottenlund Travbane, hvor mere end 20.000 tilskuere følger spændingen og dramatikken. Løbet afvikles over 2011 meter, og der er hele 750.000 kr. i præmiesum til den vindende hest!

Prix de l’Arc de Triomphe

Dette historiske franske hestevæddeløb er et af de mest populære hestevæddeløb i Europa. Hestevæddeløbet blev grundlagt i 1920, og løbet afholdes på væddeløbsbanen ParisLongchamp hvor hesten, der først gennemfører det 2400 meter lange løb, vinder. Selvom dette ikke er blandt de allerstørste hestevæddeløb i verden, shar det en af de mest imponerende præmiesummer med €5 millioner euro på spil!

Pegasus World Cup

Dette flade hestevæddeløb for fuldblodsheste er en nyere begivenhed inden for international hestesport. Navnet stammer fra den bevingede hest Pegasus fra græsk mytologi, og hestevæddeløbet blev afholdt første gang i 2017 på Gulfstream Park i Florida USA. Præmiepuljen har varieret fra år til år, og i 2018 var der hele $16 millioner USD på spil for de deltagende heste og jockeyer! Omkring 20.000 fans følger hestevæddeløbet direkte på væddeløbsbanen, og millionvis af folk følger løbet via streaming og TV.

Store nyere hestevæddeløb i Mellemøsten

I de senere år er der blevet afholdt store hestevæddeløb i Mellemøsten, og hvis denne tendens fortsætter, kan disse begivenheder blive blandt de største inden for hestesporten!

Dubai World Cup

Siden 1996 er Dubai World Cup blevet afholdt i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater, og flere af de mest berømte heste og jockeyer deltager hvert år i dette store hestevæddeløb. Løbet afvikles på en flad 2000 meter travbane kaldet Meydan Racecourse, der kan rumme helt op til 60.000 tilskuere.. Præmiesummen på $12 millioner USD gør løbet til et af de mest prestigefyldte, og det afholdes hvert år i marts!

Saudi Cup

Denne nyere begivenhed inden for hestesport byder på den største præmiepulje i verden, og der konkurreres om hele $20 millioner USD i dette hestevæddeløb. Væddeløbsbanen King Abdulaziz Racetrack danner ramme for denne begivenhed, og fuldblodshestene konkurrerer på en flad væddeløbsbane på 1800 meter. Hestevæddeløbet er en del af en større kulturel festival, hvor deltagere ofte bærer traditionelle påklædninger, og hvor publikum ofte deltager i traditionelle aktiviteter som livemusik, kunst og madoplevelser.

Med disse store præmiepuljer samt eksotiske destinationer med masser af sideløbende festligheder, så er hestevæddeløbene i Mellemøsten vokset i popularitet år efter år.

Ofte stillede spørgsmål om de største hestevæddeløb i verden

Hvilken hest er den mest vindende i verden?

En af de mest vindende heste nogensinde er uden tvivl Kind Edward, der har indtjent, hvad der svarer til 30 millioner danske kroner. Hesten rides af den svenske jockey Henrik von Eckermann, og sammen oplever de enorm succes på nuværende tidspunkt!

Hvad er den mest populære danske hest nogensinde?

Travhesten Tarok, der også fik kælenavnet ”Dannebrog på fire ben”, var en utrolig populær hest, der konkurrerede i 1975 til omkring 1980. Hesten menes at være ansvarlig for at gøre travløb populært blandt det meste af den danske befolkning, og i sin karriere opnåede Tarok hele 111 sejre fra 165 startende hestevæddeløb.

Hvem er den bedste jockey nogensinde?

Den engelske jockey Lester Keith Piggott blev anset som en af verdens bedste, da han konkurrerede. Han vandt bl.a. verdens største galopløb Epsom Derby hele ni gange!

Vi er desværre ikke tilgængelige i dit område!

Du besøger en version af vores hjemmeside, der ligger uden for dit område.