De bedste danske ishockeyspillere gennem historien i NHL
Ishockey er en af verdens mest populære sportsgrene, og i Danmark følger mange folk den danske Superisliga, hvor hold fra rundt om i landet konkurrerer om det danske mesterskab. Organisationen International Ice Hockey Federation (IIHF) er den ledende internationale ishockeykonføderation, og på nuværende tidspunkt er mere end to millioner registrerede spillere på verdensplan.
Man finder mange af verdens bedste spillere i den nordamerikanske ishockeyliga NHL, der anerkendes som verdens bedste konkurrence indenfor ishockey i verden. Flere danske professionelle ishockeyspillere har spillet for klubber i NHL, og i denne artikel kigger vi nærmere på, hvilke danske spillere der har spillet i NHL.
Aktive danske spillere i NHL lige nu
I denne sektion kan du læse mere om danske ishockeyspillere, der aktivt spiller i NHL-ligaen.
Oliver Bjorkstrand
Den danske professionelle ishockeyspiller Oliver Bjorkstrand har spillet i NHL siden 2016, hvor han fik sin debut for Columbus Blue Jackets. Allerede i sin anden NHL-kamp scorede han sine første to mål i ligaen, hvor han spiller som angrebspiller. I 2022 skrev han kontrakt med holdet Seattle Kraken, hvor han stadig er en aktiv spiller.
Oliver Bjorkstrand har på nuværende tidspunkt spillet 545 kampe i NHL, hvor han har scoret 151 mål og lavet 187 assists. Han opnåede stor hæder i 2023-24 sæsonen, da han som bare den tredje dansker nogensinde blev udtaget til at spille i den årlige NHL All-Star-kamp.
Nikolaj Ehlers
Endnu en dansker, der har en eksisterende karriere i NHL, er angrebsspilleren Nikolaj Ehlers. Han spiller for holdet Winnipeg Jets, hvor han har spillet lige siden 2015. Han var ude med en alvorlig skade i hele 36 kampe i sæsonen 2022-23, men er heldigvis kommet stærkt tilbage. I NHL har han spillet hele 605 ishockeykampe, hvor han har lavet 256 assists og scoret 201 mål. Derudover har Nikolaj Ehlers længe været fast inventar på det danske ishockeylandshold, hvor han har deltaget ved både VM og OL.
Jonas Røndbjerg
Denne 25-årige ishockeyspiller voksede op i den danske ishockeyklub Rungsted Seier Capital. Han har spillet nogle sæsoner i den anden bedste lige AHL samt flere sæsoner i NHL. Han spiller hovedsageligt venstre wing, og indtil videre har han spillet 63 NHL-kampe, hvorunder han har scoret 3 gange og lavet 7 assists.
Jonas havde en utrolig succesfuld karriere på det danske ungdomslandshold med 18 assists og 8 scoringer i 37 kampe. Han har også været en del af landsholdstruppen, der spillede om kvalifikation til OL i senere tid.
De vigtigste danske ishockeyspillere nogensinde
Der er danske spillere, som har haft stor indflydelse på deres klubhold i NHL, og i denne sektion kigger vi nærmere på nogle af disse danske spillere.
Lars Eller
En af de mest rutinerede danske ishockeyspillere nogensinde er Lars Eller, der startede sin karriere i den danske klub Rødovre SIK. Lars fik sin debut i NHL i 2009 for klubben St. Louis Blues, og senere har han spillet mange år med ishockeyklubben Montreal Canadiens. Her blev han den første danske spiller nogensinde, der vandt den prestigefyldte Stanley Cup. Han spiller center, som er en af de mest krævende og virkningsfulde positioner på isen i ishockey.
Lars Eller skiftede i 2023 til klubben Pittsburgh Penguins, hvor han stadig spiller i dag. Han har spillet 1036 kampe i NHL, hvor han har scoret 178 mål og lavet 224 assists. Han har også nydt succes på det danske ishockeylandshold, hvor det er blevet til 9 mål og 16 assists i 34 landskampe.
Jannik Hansen
Right wing-ishockeyspilleren Jannik Hansen havde en succesfuld og nærmest banebrydende karriere i NHL. Han startede sin professionelle karriere i Superisligaen med Rødovre Mighty Bulls i 2002. Han skiftede herefter til internationale klubber inden for ishockey, og i 2007 fik han sin NHL-debut med det canadiske hold Vancouver Canucks. Her blev han samme år den første dansker nogensinde til at score et mål i eftersæsonen, hvor der spilles om mesterskabet kaldet Stanley Cup. Han sluttede sin karriere af i Rusland, hvor han vandt deres ishockeymesterskab Gagarin Cup med holdet CSKA Moscow i 2019. Jannik Hansen spillede i sin karriere hele 626 kampe i HNHL, hvor han lavede 147 assists og scorede 109 mål. Han havde også en omfattende karriere internationalt med det danske landshold, hvor han spillede 53 landsholdskampe på isen!
Frans Nielsen
Denne ishockeylegende var den første dansker til at spille en NHL-kamp! Han startede sin professionelle karriere i Danmark hos Herning Blue Fox i 2000, og derefter havde han flere succesfulde sæsoner i den svenske eliteserie med Malmö Redhawks. I 2007 fik han i debut i NHL med holdet New York Islanders og her blev han helt indtil 2016, hvor han skiftede til Detroit Red Wings. Her opnåede han en af sine største personlige triumfer, da han blev udtaget til den prestigefyldte NHL All-Star-kamp. Han sluttede sin karriere af i Eisbären Berlin i Tyskland, hvor han vandt det tyske mesterskab i 2022. Han spillede i løbet af sin karriere hele 925 kampe i NHL, hvor han scorede 167 mål og lavede 306 assists. Hans staffeslag blev legendarisk i NHL, og hans signatur-træk blev kendt som ”The Danish Backhand of Judgement"!
Andre historiske ishockeyspillere i NHL
Afslutningsvis vil vi her kigge på nogle af de mest berømte internationale ishockeyspillere, som har spillet i NHL.
Wayne Gretzky
Denne canadiske spiller blev også kendt som "the Great One", og han anerkendes af mange ishockeyeksperter, som den bedste spiller nogensinde! I 1979 fik han sin NHL-debut med holdet Edmonton Oilers, og i hans første sæson vandt han det prestigefyldte Hart Memorial Trofæ. Herefter vandt han trofæet hele otte år i træk for det samme hold, og det er en utrolig præstation! Han vandt Stanley Cup fire gange i sin karriere i 1984, 1985, 1987 og 1988, og alle mesterskabstitlerne vandt han med Edmonton Oilers. Wayne Gretzkys karriere har nået en legendarisk status og han scorede 894 mål og lavede 1963 assists i 1487 NHL-kampe.
Gordie Howe
Endnu en legende inden for ishockey var canadieren Gordie Howe, der også kendes som "Mr. Hockey". Han fik sin NHL-debut for Detroit Red Wings i 1946. Han vandt fire Stanley Cup-trofæer i årene 1950, 1952, 1954 og 1955 med Detroit Red Wings. Han blev topscorer i NHL i seks sæsoner, og i løbet af sin karriere scorede han hele 975 mål og lavede 1383 assist i 2186 NHL-kampe. Gordie Howe er en sand legende inden for ishockey, og anses af mange som den mest fuldendte ishockeyspiller nogensinde.
Bobby Orr
Den canadiske forsvarsspiller Bobby Orr er endnu en af de bedste ishockeyspillere, som har spillet i NHL. Han spillede 10 sæsoner for Boston Bruins og skiftede efterfølgende til Chicago Black Hawks i 2 år, hvorefter han afsluttede karrieren. Han var en utrolig effektiv forsvarsspiller, der også havde masser af angrebsmæssige styrker. Det beød, at han blev den første og eneste forsvarsspiller nogensinde, der har scoret 9 hattrick i deres karriere. Han blev endda den bedst scorende spiller i NHL i to sæsoner, og han vandt desuden Stanley Cup-mesterskaber i henholdsvis 1970 og 1972.
Ofte stillede spørgsmål om danske spillere i NHL
Hvilken dansker har spillet flest NHL-kampe?
Lars Eller er den danske ishockeyspiller med flest NHL-kampe nogensinde. Han rundede som den første dansker 1.000 NHL-kampe den 27. januar 2024 – men nu er det vist allerede oppe på omkring 1036 styk. På andenpladsen finder vi Frans Nielsen med 925 kampe, og på tredjepladsen er det Mikkel Bødker med 709 NHL-kampe.
Hvilken dansk ishockeyspiller er den mest scorende i NHL?
Nikolaj Ehlers er den mest scorende dansker nogensinde i NHL, hvor han indtil videre har scoret 201 mål i 656 kampe. Han snuppede denne rekord fra Frans Nielsen, og han opnåede rekorden i kun 490 kampe sammenlignet med Frans Nielsens 925 kampe.
Kan jeg spille på ishockey hos LeoVegas?
Vi tilbyder odds og markeder på alle de største opgør inden for national og international ishockey i vores sportsbook! Du kan f.eks. placere indsatser på, hvilket dansk hold du tror vinder Metal Ligaen i år, og vi tilbyder naturligvis også odds på samtlige ishockeykampe i NHL. Derudover kan du finde masser af odds og markeder på alle de største sportsgrene og begivenheder fra rundt om i verden her hos LeoVegas!